Produktivitets-stigning, efterfulgt af maskin-park modernisering (opgradering), stærkt støttet af industri-ministeriets og de tunesiske entreprenørers energiske indsats for en stadig forbedring af den industrielle produktion – har alle bidraget til en bemærkelsesværdig tilnærmelse til konkurrence-niveauet på det europæiske marked sammenlignet med leverancerne fra fjern-østen.
En anden afgørende faktor er den tunesiske finansielle politik som igennem betinget devaluering af den tunesiske dinar praktisk talt har ophævet stigningen af de faste produktions-udgifter (løn- og sociale ydelser), og dermed stabiliseret udenlandsk købekraft.
Nylige internationale studier viser at en reel beregning af omkostningerne til råstof, inklusive told-udgifter, transport, valuta-udgifter og indefrosne finanser, absorberer en stor del af pris-forskellen mellem et produkt fra Tunesien og et fra Fjern-østen.